Frieser-Show 2004
- en weekend for fulde huse med uforglemmelige Frieser-oplevelser...
For at tromme folk sammen inden starten, dukkede en person op som spillede i forklædning. Da masken faldt viste det sig at være chefen selv, der på grund af diverse retssager og stridigheder om byggeriet, egentligt havde mest lyst til at optræde i forklædning.
Imens kørte vores gode nabo Ernst Jensen rundt med en 2-spand markvogn for at fortælle at show'et startede om få minutter, og publikum fik fortællingen om en af Hørsholms sidste bønder, der har boet på stedet siden 1932....
Ethvert stort Frieser-Show på Stutteri Stasevang indledes altid med, at det Friesiske og Danske flag føres ind med behørig musikledsagelse.
For første gang nogen sinde blev der vist avlsgodkendte hingste i Danmark. Hingstestationen Groot Archem var kommet til Stasevang for at vise Wobke 403 for lange liner ført af Doeke Hoekstra og Wierd 409 redet af Petra Zeelen. Det blev en fantastisk oplevelse for os alle, og det blev aftalt, at der fra Stutteri Stasevang til næste sæson vil kunne leveres frossen sæd fra disse flotte hingste.
Også i år havde vi inviteret Showstald Penthesileia med Marjolein Kylstra, som viste flotte kunster med sin frieser og denne gang en helt utrolig hund, der kunne alle (hunde)-kunsterne, og efterlignede frieseren på bedste vis.

- - men hunden Maxime kunne mere end blot trave og gallopere...
Stutteriets flotte resultat ved årets landskåring blev præsenteret:
Årets bedste stambogshoppe - Tetje (solgt)
Årets bedste hingst - Bauke
Årets bedste vallak - Egbert
Årets bedste følbogshoppe - Famke
Årets Champion, reserve - Egbert
Årets champion - Famke
En helt speciel oplevelse blev det for publikum, at vi havde inviteret kontra-tenoren Gary Boyce til at synge en arie ridende på sin egen flotte frieser.
Til sangen blev Gary ledsaget af Petra Zeleen på Wobke 403 og Patricia Evers på Nico, som red en betagende pas de deux.
Stutteriet har som et af sine specialer valgt at træne trick-heste, og vores horsemanager Feitse Panneman fortalte om træningen, og hvordan vi griber tingene an.

- Feitse viser Jetske på King hvordan man hilser pænt.
Intet show uden den Friesiske Sjees, som stutteriet erhvervede for nogle år siden. Her køres den af Doeke Hoekstra, som havde inviteret en fra publikum med på turen, og det er hingsten Wander, som på fortræffelig vis fører sig frem.
Hovedtemaet for hele showet var Halloween festen, som også mange i Danmark er begyndt at fejre. Vi brugte anledningen til at sammensætte et spektakulært show med både spændende og uhyggelige sider.
Der var således "pyntet op" med flagermus, spindelvæv, skelletter og andre rare sager, og ind kom både munke, djævle og troldmænd...
Patricia både betagede og chokerede publikum med sit absolut enestående fakkelshow og ridning gennem ild med Nico, som den gode stridskvinde Zena...
Årets Frieser-Show sluttede med en stor, stor tak til alle som havde været med til at gøre dette show muligt, og i særdeleshed en tak til et veloplagt og engageret publikum.






































