Roskilde Dyrskue 2005
Det årlige dyrskue i Roskilde er det største i Norden, så det er altid en stor begivenhed. Der var i år udstillet 5 friesere og som race markerede vi os flot.
Der var udstillet 32 racer og mere end 450 heste, så nr. 2 i konkurrencen om skuets bedste følhoppe, og nr. 4 i konkurrencen om skuets bedste føl, var pæne resultater.
Her præsenterer vi de 5 udstillere i katalognummer orden:

- Kat. nr. 1623 Ybel van Snakkerstate + Sybel - Ejer: Stutteri Stasevang
Ved mønstringen fredag formiddag var det ikke alene hestene, men også løberne der skulle vise deres evner, idet der samtidig var en mønstringskonkurrence. Vores Hollandske praktikant Tessa, som løb med Michella's hester, blev udtaget til sidste runde...
Her ses Ybel med sit føl Sybel.
I konkurrencen om skuets bedste føl blev Silona nr. 4. Her ses hun i aktion på den store ring, hvor 23 hopper med føl kæmpede om æren.
I konkurrencen om skuets bedste følhoppe blev Famke nr. 2 med 201 point, medens vinderen fik 202 point.
Alligevel er det et stort øjeblik at løbe æresrunde, når man har fået maksimum point på 24 og Dansk Frieser Forbunds ærespræmie.
Stor tak til vore praktikanter Aafke, Ingrid, Nadine, Tessa og René, for hvem det også er en stor oplevelse at være med i et sådant arrangement.




















