Show-heste

Frieser som Show-hest

Den spektakulære fremtoning og fantastiske udstråling man oplever ved en ægte frieser betyder, at den benyttes meget som show-hest, og næsten altid er repræsenteret i ethvert heste-show. Man ser en kulsort skønhed med lang man og stor hale som gerne viser sig frem, og med sin stolte rejsning og iøjefaldende knæaktion ikke efterlader nogen i tvivl om, hvem der er den skønneste her på jorden.


Lærenemme...

En frieser er også en klog hest, og derfor utrolig lærenem, og den legendariske loyalitet og hengivenhed, som den udviser overfor sin ejer, gør det meget taknemmeligt, rørende og livsbekræftende at arbejde med denne form for træning. Det er derfor et godt supplement til den klassiske dressur og gør livet mere varieret, - både for hesten og ejeren.


Ethvert hestearrangement har altid plads til et show-indslag med en frieser, og enkelte driver det endog så vidt, at det kan give et mindre tilskud til at holde hesten. Ja, før eller siden ser vi måske også konkurrencer med show-heste her i landet.

Trick-heste

Stutteri Stasevang har specialiseret sig i salg af sådanne trick-heste, som har lært det grundlæggende for show-optræden. De kan neje, lægge sig og sidde pænt med rytteren på, stejle og udføre spansk skridt, piaffe, passage, plié mv.

Vi tilbyder naturligvis den nye ejer af en show-hest at lære disse ting, men har herudover ikke nogen fast undervisning i denne disciplin.

Nico - Bauke - Tiemen


Show-heste kan også inspirere det fotografiske øje, og her vises nogle eksempler på hvordan Charlotte Maria Rasmussen har fanget Nico med sin linse...



Vi har flere show-heste under træning, men her viser vi foreløbig hvilke vi benytter for tiden...

Nico

Vb Hingst

 

 

25-06-1996

 

                          

 

Nico er en total showhest med en usædvanlig personlighed, - en stor og barok frieser-type. Han har efterhånden mange fans i flere lande, - også på grund af hans lange man på 180 cm. Han er virkeligt et betagende syn.

Han kan neje, ligge ned og sidde med rytteren på, plié, polka skridt, spansk skridt og trav, piaffe, passage og changement.

Klik her for stamblad.

_____________________________________________________

Tiemen

Vb Hingst

 

 

31-05-1998

 

Tiemen har med succes konkurreret mod DV heste. I konkurrencen for 4-årige blev han nr. 3. Han er en erfaren show-hest, og med sit betagende udseende og lange man, er han en fantastisk hest. Han vil blive en top dressur- og show-hest.

Han kan neje, ligge ned og sidde med rytteren på, polka skridt, spansk skridt, samt piaffe og passage.

Klik her for stamblad.

_____________________________________________________

Bauke

Vb Hingst

 

 

07-02-2000

 

En usædvanlig flot hingst, som stod forrest da han blev STER i 2004. Han er en erfaren show-hest som elsker at vise sine tricks. Han er en ung hest med stort potentiale som dressurhest. Han er en ekstrem venlig og klog hest.

Han kan neje, ligge ned og sidde med rytteren på, plié, polka skridt, spansk skridt og trav, stejle og changement.

Klik her for stamblad.

_____________________________________________________

Douwe

Vb Hingst 

SOLGT

 

20-04-2001

 

Douwe er en ung, men stor hest og vil blive en fantastisk show-hest. Han udfører alle tricks og dressur særdeles let og med fornøjelse. Han elsker folk omkring ham for at vise hvad han har lært.

Han kan neje, ligge ned og sidde med rytteren på, polka skridt, og spansk skridt.

Klik her for stamblad.

_____________________________________________________

Find selv flere billeder af disse show-heste andre steder på vores hjemmeside, - det er nemlig altid vore egne heste vi benytter.


Print